Type 1 diabetes

 

Type 1 diabetes

Type 1 diabetes

 

Har du brug for en hjælpende hånd til at bedre at kunne meste din type 1 diabetes?

 

Har du brug for hjælp til at lære at bruge KULHYDRAT TÆLLING i din hverdag?

 

Har du brug for at din HbA1c (langtidsblodsukker/blodsukker), kommer ned og bliver stabilt?

 

Type 1 diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Vi kender normalt vores immunforsvar som en positiv ting, der bl.a. hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type 1-diabetes ødelægger vores eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at vi ikke længere kan producere insulin.

Når du har type 1 diabetes, betyder det, at din krop ikke længere producerer insulin af sig selv. Derfor er du nødt til selv at give din krop den livsvigtige insulin ved hjælp af insulinindsprøjtninger.

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Hos mennesker uden diabetes er det bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger – altså når du spiser og drikker.

Kroppen har brug for en række næringsstoffer for at fungere optimalt. Det får den igennem den mad vi spiser, derefter bliver den fordøjet i mavesækken og i tarmene og spaltes til næringsstoffer. Disse føres videre til blodet.

Når du ikke selv producerer insulin, gælder det om at få din dosis insulin til at passe med den mad, du spiser og det, du drikker. For at kunne det, er det vigtigt, at du ved noget om kulhydrater, fordi kulhydrater er det næringsstof, som især får dit blodsukker til at stige.

Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydraterne omdannet til sukker (glukose). Sukker er et nødvendigt brændstof for cellerne og er med til at give os energi. Det er insulinen, som sørger for, at sukkerstofferne kommer fra blodbanen og ind i vævene. Hvis insulinen ikke er til stede, kan sukkerstofferne ikke komme ind i cellerne. Sukkerstoffet bliver derfor i dit blod, dit blodsukker bliver derfor alt for højt, og du får det dårligt.

 

Rundtomlivet.dk Bettina Sørensen AUT. Klinisk diætist tlf.26839809: kost@rundtomlivet.dk